|
Velkommen til Forening for Forlagsfolk som er forlagsbranchens eneste fælles forum. Det er en uafhængig og bred faglig forening, der arrangerer møder, udflugter og efteruddannelseskurser om bogfaget og forlagsbranchen.
Foreningen afholder 8-10 årlige møder om faget - om alt fra ophavsret og grafisk design til kreativitet, salg og markedsføring samt aktuelle forfatteraftener. Med forfattere, branchefolk, specialister og andre bogvenner som oplægsholdere.
I foreningen møder du kollegaer fra hele feltet: redaktører, sekretærer, produktionsfolk, pressemedarbejdere og sælgere, forfattere, oversættere og grafikere. Store forlag, små forlag, freelancere. Hele forlagsfolket.
Det koster kr. 250,- årligt at være medlem. Det halve for elever, arbejdsløse og pensionister. Prisen for at deltage i aftenmøder er normalt kr. 165,- med middag og kr. 95,- uden middag. Kr. 95,- for elever, arbejdsløse og pensionister. Kr. 225 for gæster.
Som medlem får du tilsendt orientering om alle foreningens arrangementer. Foreningens møder og kurser til medlemspris. Mulighed for at deltage i arrangementer med begrænset adgang. Håndbogen Dansk-engelsk/engelsk-dansk forlagsordbog i velkomstgave. Alle arrangementer kan betragtes som efteruddannelse under en eller anden form. Derfor er en del forlag villige til at dække medarbejdernes udgifter i forbindelse med medlemskab af foreningen.
|